Søvn

Søvnbehovet er forholdvis stort, typisk 12 - 14 timer i døgnet for et barn mellem 1 - 3 år. Søvnbehovet stiger specielt i perioder, hvor barnet bruger ekstra energi, vokser meget eller er sygt.

Alle børn mellem 1 - 3 år har brug for en middagslur. Søvn i dagtimerne er vigtig - ikke kun fordi barnet har brug for søvnen biologisk og fysiologisk, men også fordi det har brug for hvile og en pause fra leg, afledning, forstyrrelser, stimulation og støj.

Er man bekymret for, at barnet ikke sove derhjemme om aftenen handler det typisk om, at barnet er overtræt, når det lægges. Ikke fordi det har fået middagslur, men ganske enkelt fordi det lægges for sent. Størsteparten af børn mellem 1 - 6 bør lægges i seng mellem kl 18.30 og senest kl 19.30. Nogle må endda lægges før.

Kilde : Vibeke Manniche, læge. Ph.d